Der er masser af læring om sproget at hente, når man sætter skoleelever til at skrive sange.

For eksempel når man tager udgangspunkt i nogle af de pudsige ting vi går og siger til hverdag. Hvis man dykker ned i de danske talemåder, er der en masse inspiration og kreativt lærings-guf at hente. Bare giv fantasien frit løb.

Sparekniv og stemmegaffel

Som barn så jeg de indre billeder for mig, når de voksne sagde underlige ting som at “jokke i spinaten”. Så så jeg for mig hvordan nogen jokkede rundt på en tallerken med stuvet spinat… Prøv selv at forestil dig hvordan det ser ud når folk “går agurk” og ryger helt “ned i kulkælderen” når de “køber katten i sækken” og bliver “taget med fingrene i kagedåsen”. For mig ligner det en skør tegneserie.

Når jeg er ude som Huskunstner og skal sætte en klasse i gang med at skrive deres egne sange, er talemåder en sjov måde at få gang i de unge elevers fantasi. Uanset hvilken indfaldsvinkel man vælger, er der en masse inspiration at hente. 

Talemåder kan nemlig bruges på flere måder

• Talemådens konkrete, overførte betydning, fx: “Man skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt” – som jo betyder at man ikke skal love nogen noget, som man ikke er ved om man kan holde. Dette tema kan man vælge som udgangspunkt til en sang. Og så kan man vælge om selve talemåden skal med i sangen eller om den alene skal fungere som inspiration.
• Talemåden tages helt bogstaveligt/billedligt, fx: “Små gryder har også ører”. Her er betydningen jo at man skal passe på hvad man taler højt om når der er børn til stede. De forstår måske mere end man tror. Men prøv lige at se det for dig: En flok små gryder med ører – og ansigter. Hvad kan sådan nogle væsner mon komme ud for af skøre eventyr? Hermed en idé til en vrøvle-sang.
• Talemåden bruges som afsæt til en associationsrække, fx: “At have ild i røven”. Prøv at se hvilke idéer der dukker op, når associationerne får frit løb. Lur mig om ikke der dukker noget op, som kan ende med at blive en glimrende sang.

Jeg bruger selvfølgelig også talemåder i min egen sangskrivning

Når jeg besøger en klasse, spiller jeg ofte sangen Sparekniven (Helt ind til benet). Undervejs får eleverne til opgave at spotte nogle af de mange talemåder der findes i sangen. I denne sang har jeg nemlig kørt den helt ud og baseret hele teksten på talemåder, som bliver tvistet i forskellige retninger. Og det er en temmelig bloddryppende omgang når Den skarpeste kniv i skuffen Skærer igennem og kommer Helt ind til benet – der hvor det gør ondt…

Det er nok ikke altid det vil fungere at bruge så mange talemåder i samme sang. I denne her sang fungerer det godt, i andre sange ville det blive for meget af det gode. Den slags må naturligvis afhænge af konteksten i hver enkelt sang. Prøv jer frem og se hvad I får af gode idéer, når I slipper fantasien løs. (I øvrigt også en talemåde med potentiale: Hvordan ser fantasien egentlig ud når den er sluppet løs? Hvad er den sluppet løs fra? Har den stakkels fantasi siddet i bur…?)

Lyt selv med her. Hvor mange talemåder når du at fange i Sparekniven (Helt ind til benet)? Og hvad betyder de egentlig…?

Sparekniven (Helt ind til benet) blev spillet første gang under Folkemødet i Allinge i 2015, mens der var folketings-valgkamp. Sangen, som er min første og indtil videre eneste ol’ school protestsang, fik den følgende sommer en fornem hitlisteplacering på Chartbase’s Top 10, hvor den overhalede Kim Larsen.  

Læs også om hvad der drev mig til at skrive denne sang…

Man kommer ud for lidt af hvert når man  sætter børn i gang med at skrive deres egne sange. De lader sig nemlig ikke begrænse af gængse normer og smagsdommeri. Her er historien om en af de mange sange jeg har hjulpet elever med at skrive i forbindelse med mine sangskriverworkshops under Huskunstnerordningen:

RimRakettens maskot er den enøjede papegøje fra en sang skrevet af elever i 6. klasse på Nexø Skole

Maritime udtryk og sømandsklichéer

Fra starten var idéen at sangen skulle handle om en gammel søulk. En gruppe på 5 elever fra Nexø Skole på Østbornholm var muligvis inspireret af det havnemiljø de var vokset op i. I hvert fald gik vi i gang med at brainstorme på alle de maritime ord samt klichéer fra sange, film og historier om søfolk vi kunne komme i tanker om. For eksempel… 

Beskøjter, skude, øde øer, splitte mine bramsejl, agten for tværs, styrbord/bagbord, sørøvere med træben og klap for øjet, begravede skatte – og så videre…

En kendt kliché er, at gamle søulke ofte har en papegøje siddende på skulderen, så det skulle sømanden i denne sang selvfølgelig også have. Efterhånden som teksten tog form, begyndte hans papegøje dog at stjæle billedet. Så på et tidspunkt måtte de erkende, at det var den som var sangens hovedrolleindehaver.

Herfra blev papegøjen ellers kastet ud i et hæsblæsende eventyr, med frådende stormvejr, en øde ø – og en kærlighedsaffære. Havde vi haft mere tid, var der stof og idéer til mange vers endnu. Men tiden var gået, så vi måtte finde en måde at få afsluttet historien. Og det er så her at sømanden får lov at spille en birolle…

En rigtig sømandsvals på RimRakettens repertoire

Sømanden og Papegøjen endte med at blive en sjov lille sang i valsetakt. Og den er også kommet med på sætlisten i mit børnemusikband RimRaketten – fordi den bare er rigtig god.

Herunder kan du høre en demo som jeg har lavet. Her synger jeg den alene, men som sagt kan den også høres live med RimRaketten, der jo er specialiseret i at spille sange som seje børn har skrevet.

Som Huskunstner har jeg efterhånden besøgt en hel del forskellige skoler. Nogen af skolerne vender jeg tilbage til år efter år fordi de nærmest har “adopteret” mig til at være et fast, årligt indslag.

En scene fra en musical skrevet og opført af elever fra Friskolen Østerlars

Tag nu for eksempel Østerlars Friskole. Her har de i mange år haft som tradition at mellemtrinsklasserne skriver og opfører deres helt egen musical. Her er jeg så inde over for at hjælpe dem med sangskrivningen og de unge mennesker er efterhånden blevet ganske rutinerede i at få gode idéer. Så gennem årene er der blevet lavet ganske mange glimrende sange i forskellige stilarter – fra traditionel musical-stil til det mere moderne.

Efterhånden har vi fundet en arbejdsgang der fungerer ret godt: Musical’ens forskellige scener bliver ridset op på en tidslinje og så finder vi de steder i handlingen hvor det vil være passende at bryde ud i sang. Her taler vi om hvad sangen skal handle om og hvilken stemning vi gerne vil have frem. Eleverne deles op i arbejdsgrupper og de forskellige sang-oplæg fordeles – og så går vi ellers i gang.

Zack er en snack er titlen på en af disse musical-sange, som kom til at bide sig særligt godt fast i min bevidsthed. Scenen foregår i en skoleklasse hvor der lige er startet en ny dreng ved navn Zack. I klassen er der en pige-klike bestående af tøser, der er ret fremme i skoene og de synes alle at Zack er SÅ spændende. Så de begynder at kappes om hans opmærksomhed – og det er det scenarie der udspiller sig i Zack er en snack. Som endte med at blive et gedignt rocknummer med et ørehængende omkvæd, som jeg gik og havde på hjernen i lang tid efter projektet var gennemført.

Sådan er det i øvrigt ofte, når jeg har skrevet sange med skolebørn. En del af de sange er så gode, at de bliver hængende i mine ører længe efter. Ja, faktisk har jeg nogen gange slet ikke lyst til at slippe visse sangen igen, hvilket vidner om at så må sangen jo have en vis kvalitet. Og så var det jo, at jeg blev nødt til at starte et nyt projekt – et band hvor vi spiller de bedste af sangene fra mine workshops.

Dette band er nu en realitet og hedder RimRaketten. For noget tid siden var vi i studiet hvor vi indspillede en håndfuld workshop-sange. En af dem var Zack er en snack, som du kan høre herunder:

RimRaketten’s medlemmer er:
Thomas Thor – keyboards, kor m.m.
Steen Kyed – guitars, kor
Anders Pedersen – percussion, kor
+ undertegnede – lead vocal m.m.

Når børn skriver sange, handler de selvfølgelig om de ting som børnene er optaget af i deres dagligdag.

Når jeg er ude på skolerne som Huskunstner, er der nogle emner som har det med at gå igen rundt omkring. Jeg ser ganske ofte, at børnene sange handler om dagligdags ting der rører sig i skolen. Typisk er det emner som venskaber, kærlighed, mobning og sommerferie. Andre sange handler om fritidsinteresser, såsom fodbold eller ridning.

Og så kommer der ind i mellem lige pludselig et emne op, som jeg ikke tidligere har været med til at skrive sang om. Som nu da en Marie, Mads, Camilla og Lea i 4. klasse på Rønne Privatskole fandt på at skrive en sang om at fange Pokémon…

Klippe-klistre metoden er god at bruge, når man har brug for at skabe overblik og struktur over sine idéer

Selvfølgelig, ville nogen måske sige. Men ikke desto mindre var det første gang jeg oplevede at nogle børn valgte at tage fat i netop dét emne.

Sangen blev til noget man kunne kalde en “opremsnings-sang”. I omkvædet synger børnene nemlig en lang række af navne på nogle af de forskellige Pokémons, som man kan fange. Hele 20 forskellige navne når de at remse op i løbet af bare 8 takter. Og det går stærkt, skulle jeg hilse og sige!

For at få omkvædet med de mange navne til at hænge sammen, benyttede vi os – helt bogstaveligt – af en klippe-klistre teknik: Først satte jeg børnene til at brainstorme på alle de Pokémon-navne de kunne komme i tanker om. Det blev til temmelig mange og det var lidt svært at finde overblikket over de mange muligheder…

Så jeg fik dem til at skrive alle navnene ned på papir. Dernæst klippede de hvert navn ud så vi havde dem på små papirlapper. Disse lapper delte vi op efter antal stavelser. Her fandt vi ud af, at Pokémon-navne åbenbart er på enten to eller tre stavelser.

Lapperne lagde vi ud på et ark A3-papir – og så flyttede vi ellers rundt på dem, indtil vi fik ordene til at passe til den melodi som børnene havde fundet på. Lidt som at lægge puslespil. Da vi var tilfredse med rækkefølgen, limede vi lapperne fast, hvorefter sangen blev renskrevet.

Denne metode er en del af min kreative værktøjskasse. Den er især nyttig når man har brug for at skabe overblik og struktur, typisk når et hold elever har nedfældet en masse idéer der går i forskellige retninger.

Sangen Pokémon-jagt blev en melodi i “fjollesangs-kategorien” og handler om børnenes oplevelser omkring den Pokémon-dille, som har huseret siden sidste år (og som måske efterhånden er ved at gå lidt på hæld igen…?)

Resultatet kan du høre herunder, hvor de unge mennesker optræder for de små klasser med deres helt nyskrevne sang:

Jeg synes de er sluppet rigtig godt fra denne sang. Faktisk synes jeg den er så god, at vi overvejer at tage den på repertoiret i RimRaketten, mit børnemusikband, hvor vi spiller sange, som seje børn har skrevet.

Hvis du kan lide sangen, må du rigtig gerne gå ind på min Facebook-side og skrive en kommetar til videoen…

Der er rigtig meget værdifuld læring i at sætte udenlandske børn til at skrive sange på det sprog, de er i gang med at tilegne sig.

For nylig var jeg på Huskunstner-besøg i en modtage-klasse på en dansk folkeskole. Eleverne var en flok skønne unge mennesker i alderen 11-17, fra så forskellige lande som Syrien, Bulgarien, Thailand og Ukraine. Dem satte jeg i gang med at skrive sange. På dansk, forstås!

Nogle af de seje, unge modtageklasse-elever

Fra lærernes side var idéen med at få mig på besøg, at deres elever skulle træne deres danske sprogfærdigheder fra en musikalsk vinkel. Sproglige færdigheder, der i øvrigt var meget forskellige fra elev til elev. Nogen havde været i Danmark i 1 ½ år, andre bare 3 måneder.

Så det var selvfølgelig noget af en udfordring de fik sig der. Og man må sige, at de tog handsken op!

Efter en uge havde de, med min og deres læreres hjælp, fået skrevet en håndfuld sange. Hvoraf nogle af dem endte med at blive ganske vellykkede. Det synes jeg er ret sejt gået!

Ordforråd og sproglige nuancer

Undervejs havde vi mange gode samtaler om betydningen af forskellige danske ord og begreber. For når man skriver en sang, oplever man ofte at det, man vil sige ikke lige passer ind i melodien. Og så bliver man nødt til at formulere sit budskab på en anden måde og med nogle andre ord. På den måde kom de helt naturligt til at arbejde med sprogets nuancer og fik udvidet deres generelle ordforråd.

Og egentlig er den proces, de unge udlændinge var igennem, ikke så meget forskellig fra de (mange) forløb jeg har haft med danske børn. Danske elever lærer nemlig også rigtig meget af, at være nødt til at vende og dreje en sætning for at få det til at rime eller passe til musikken.

Den største forskel var, at det selvfølgelig tog lidt længere tid at få nedfældet ordene. Fordi der var ord der skulle oversættes og begreber og talemåder der skulle forklares. Det var så her jeg blev udfordret.

På dansk er der nemlig rigtig mange dagligdags talemåder, som vi bare tager for givet at alle forstår. Men for en udlænding, kan det vi andre går og siger i flæng, være ren volapyk.

Prøv for eksempel lige at forklare en udlænding hvad “i flæng” betyder. Eller “det er helt sort” – eller “jeg kan ikke se en pind”

Når man forsøger at forklare visse talemåder, får man nemt rodet sig ud i at bruge andre og lige så mærkelige begreber. Så jeg skulle virkelig tænke mig godt om ind i mellem.

Og så igen – der er også masser af danske børn, som kan have brug for at få talemåder og begreber forklaret. Om end man ofte kan forklare den ene talemåde med den anden.

Undervejs i forløbet, var den lokale TV2-station lige et smut forbi og lavede dette, fine indslag

Masser af fantasi og gode idéer

Der er dog én meget væsentlig ting, som de unge mennesker i modtage-klassen har tilfælles med de danske børn jeg har mødt og undervist. Og det er…

Fantasi.

På dét plan er disse udenlandske elever som børn og unge er flest, med deres indre overflod af fantasier, drømme og idéer, som kommer til udtryk når rammerne er til det.

For eksempel når de får mulighed for at udtrykke sig ved at skrive sange.

Du er lærer og synes det kunne være mega-fedt at få mig ud til din skole som Huskunstner, så dine elever kan få prøvet kræfter med kunsten at skrive en sang. Du mangler dog lige at få overbevist din skoleleder, bestyrelse eller hvem det nu er som passer pengekassen, om at det er en rigtig god idé (for det er det).

En indvending jeg ofte hører er, at det jo er lovlig mange penge at bruge, når det “bare” er noget med musik. Musik er på mange skoler et fag, som desværre er ret nedprioriteret i forhold til både skematimer og økonomi.

Hvilket er super ærgerligt – fordi…

Der ligger nemlig en masse fantastisk læring i at beskæftige sig med musik, for eksempel via sangskrivning. Læring som dækker mere end det der “bare” handler om musik. Her får du 5 argumenter (ud af mange) for at skolen skulle tage og investere i at få mig på besøg som Huskunstner:

1. Eleverne arbejder med forskellige aspekter af det danske sprog. For at få deres sangtekst til at hænge sammen og gå op i en højere enhed med en melodi, bliver de ofte nødt til at finde nye måder til at formulere deres budskab. F.eks. ved at finde synonymer, bruge metaforer og eksperimentere med sætningers ordstilling. Tilsvarende, hvis man vælger at skrive tekster på engelsk.
2. Eleverne tilskyndes til at tænke ud af boxen. En værdifuld evne, som også kan bruges i mange andre sammenhænge, både i forhold til skolearbejdet og i det hele taget.
3. Tværfaglig fordybelse. Hvis klassen arbejder med et specifikt emne (måske tværfagligt) vil det, at skrive en sang om emnet, give eleverne anledning og motivation til at fordybe sig i stoffet.
4. Samarbejde og sociale færdigheder. Der kommer en masse værdifuld læring i spil, når eleverne arbejder med deres sange i grupper.
5. Bidrag til fællesskabet. At skrive en sang som andre kan synge med på, giver eleverne en helt særlig stolthed og glæde.

Desuden er det almen viden inden for hjerneforskningen at musikalsk skaben og udøvelse generelt er godt for hjernens udvikling, ikke mindst i de unge år. Så musik gavner elevernes læring i alle skolens fag.

Det er dog vigtigt at understrege, at musik også har en berettigelse i sig selv og er en stor og vigtig del af de fleste menneskers liv. Det er bare ikke altid nok for dem, som administrerer pengene. Så i den situation er det rart at have argumenter som ovenstående parat, hvis det er det der skal til for at få en bevilling til at gå igennem. Og uanset hvad, så er de 5 punkter jo nogle ret væsentlige sidegevinster til noget som “bare” er musik.

Og så er det i øvrigt ikke specielt dyrt at få en huskunstner. Statens Kunstfond betaler nemlig 75% af huskunstnerens honorar, så skolen slipper med at betale en fjerdedel.

Læs mere om hvordan din skole får støtte til et forløb med sangskrivning under Huskunsterordningen…

Læs mere om hvordan et typisk forløb med mig som Huskunstner er skruet sammen…

Det, som vi voksne kalder “at tænke ud af boksen”

Når børn og unge skriver sange, får man et herligt indblik i de unge menneskers livlige og frodige fantasi. Som Huskunstner, udsendt af Statens Kunstfond til forskellige skoler, har jeg været med på sidelinjen i skabelsesprocessen af et hav af sange. Og hver eneste gang fascineres jeg af deres evne til at tænke kreativt på den skæve måde.

Her er nogle elever i 8. klasse i gang med at skrive en sang til deres årlige julecabaret

Farverige monstre, spøgelser eller helt almindelige mennesker, som kommer ud for skøre ting. Når først der kommer hul igennem, er der næsten ingen grænser for hvor vilde ting børn kan finde på at fabulere om.

Her er for eksempel et uddrag fra en sang om aliens:

Vi er små og grønne
Vi er ikke særlig kønne
Vi rejser ud mod fjerne stjerner
Og vi lever af at spise hjerner
Jordboer pas på
for vi æder jer rå
Vi er marsmænd og vi kommer fra det ydre rum
(Skrevet af elever på Svaneke Skole)

I den anden ende af skalaen er der sange om de mere hverdagsagtige ting. Typisk noget om venskaber og forelskelser. Eller om fritidsinteresser, f.eks. fodbold, heste, spejder… Et andet tema som går igen med jævne mellemrum er sommer og sommerferie. Og så er der selvfølgelig de sange der kommer når mit besøg falder sammen med visse tidspunkter på året: Jul og Halloween:

Når mørket falder på
Så skal vi ud og gå
Vi skal ud og hygge
For ååååh hvor er vi stygge
Vi skræmmer alle væk
Hvis ik’ de dør af skræk
Hvis ik’ de løber væk
Så skal de give slik

 

Når klokken den bli’r seks
Så kommer der en heks
Når klokken den slår tolv
Så kommer der en trold
(Skrevet af elever på Søagerskolen i Smørum)

Disse to eksempler er taget blandt hundredvis af skønne idéer, som fortæller mig at børns fantasi den dag i dag stadig lever i bedste velgående. Jeg håber så meget, at det lykkes for dem at holde fast i deres farverige tankegang også når de bliver voksne.

Opfindsomhed og innovation udspringer af evnen til at fantasere.

Nogle af de sange jeg gennem tiden har været med til at skrive med de unge mennesker, er blevet indspillet med mit band RimRaketten. Vi tager rundt på skoler, institutioner, festivaller m.m. og spiller sange som børn har skrevet.

Lyt til eksempler på RimRakettens sange, skrevet af seje børn …

I løbet af et par hektiske, men også sjove Spil Dansk-dage nåede RimRaketten Duo både at spille mini-koncerter for børn og barnlige sjæle i Bornholms legetøjsbutikker – og at medvirke i en TV-optagelse hos TV2/Bornholm, hvor vi havde en hel lille fest med Rønne Privatskoles SFO-børn.

Så alt i alt har spillemakker Thomas Thor og jeg haft nogle spændende dage med at spille nogle af de herlige sange, som gennem tiden er blevet skrevet af skolebørn i forbindelse med vores arbejde via Huskunstnerordningen og Koda Skolekontakt.

Og, som du kan se på nedenstående TV-udsendelse, så tager børnene godt imod musikken. Så vi glæder os til at komme ud og spille på skoler, institutioner, byfester, børnemusikfestivaler og private arrangementer. Både som duo og med hele bandet.

I udsendelsen Musikhjørnet på TV2/Bornholms hjemmeside spiller vi to numre skrevet af børn. Der blev også tid til et kort interview om de sange vi spiller i RimRaketten.

Lyt til flere af RimRakettens sange…

Få en Huskunster ud og skrive sange med børnene på jeres skole – og få 75% i støtte af Statens Kunstfond…

RimRaketten er et helt specielt børnemusik-band. Det er nemlig sat i verden for at spille de sange, som bliver skrevet af skolebørn når jeg er ude på skoler via Huskunstnerordningen og når min spille-makker Thomas Thor er ude som Koda Skolekontakt.

Gennem årene har vi været med til at skrive rigtig mange gode sange. Og en del af dem er faktisk så gode, at de fortjener at blive hørt af flere end bare de nærmeste skolekammerater og forældrene.

Så i bandet RimRaketten har vi udvalgt og bearbejdet de allerbedste sange og spiller dem for børn og barnlige sjæle, når som helst vi kan slippe af sted med det.

Næste gang er i anledning af Spil Dansk-ugen, hvor duo-versionen af RimRaketten fyrer den af i nogle legetøjsbutikker: Det er Legekæden på Bornholm, som lægger lokaler til musikalsk sjov og spas.

Tid og sted:
Fredag d. 4. november kl. 16 i Legekæden i Rønne
Lørdag d. 5. november kl. 11 i Legekæden i Nexø

Bornholms Tidende har skrevet lidt om arrangementet, som du kan se herunder:

Læs mere om RimRaketten og lyt til nogle af de seje børns sange…

Efter to ugers venten i ulidelig spænding, fik vi omsider svaret på om ARAKA’s sang var udtaget til MGP’s indledende runder.

ARAKA i studiet. Producer James Thomas + undertegnede fik lov at være med på billedet.

Astrid, Rebecca, Anton, Karla og Asger, som tilsammen kalder sig ARAKA (inspireret af ABBA, der jo brugte forbogstaverne i deres navne til at danne bandnavnet), skrev i starten af året sangen Det’ Kærlighed. Det skete i forbindelse med at jeg besøgte deres klasse på Svaneke Friskole for at sætte dem og deres klassekammerater i gang med at skrive sange med MGP for øje.

Det’ Kærlighed viste sig hurtigt at have helt oplagte MGP-kvaliteter, så den blev efterfølgende valgt ud til en studieindspilning i Sonic Studio med den internationale topproducer James Thomas. MGP-sangskrivningsprojektet var nemlig faciliteret af sangskriverorganisationen Danske Populær Autorer (DPA), som jeg er medlem af – og som en del af projektet ville udvalgte sange få muligheden for at blive indspillet i et professionelt studie.

Så efter en oplevelsesrig dag i studiet, havde de 5 unge talenter en topchecket indspilning af den sang de selv havde skrevet. Og selvom der aldrig er nogen garantier, skal jeg gerne indrømme at jeg da havde en forventning om at med dén sang havde ARAKA en god chance for at komme i betragtning.

Desværre kom Det’ Kærlighed ikke med til de indledende workshops. Mega ærgerligt – og jeg indrømmer gerne at jeg blev en smule skuffet på de unge menneskers vegne. For jeg synes virkelig at sangen passer perfekt ind i MGP-konceptet: Chatchy omkvæd, rap og en god tekst om et emne som optager mange skolebørn – i hvert fald at dømme efter de sange der har været med i tidligere MGP-shows. Og ud fra de mange sange jeg selv har været med til at forløse ude på skolerne gennem årene.

Og ikke mindst, tror jeg på at “De 5” kunne have gjort det rigtig godt på TV!

Det er ikke til at vide hvilke andre sange Det’ Kærlighed og ARAKA har været oppe imod, men jeg vil uden tvivl se det kommende MGP-show til vinter når det kommer i TV. For nu er jeg selvfølgelig ekstra nysgerrig på hvilke sange vi får at høre.

Men vigtigst af alt: De 5 – aka ARAKA – har haft det sjovt hele vejen igennem. De har haft en dejlig cool og afslappet tilgang, både til at skrive sangen og med at indspille den. Og det er sådan det skal være! Ikke mindst i en branche, som et langt stykke hen ad vejen byder på masser af potentielle afslag.

De er, med rette, stolte af at have skrevet en sang, som oven i købet er blevet indspillet i et professionelt studie. Hvor mange skoleelever får lige dén mulighed?

Til gengæld behøver vi ikke længere at holde kortene ind til kroppen, så nu får du lov til at høre sangen.

Så tillad mig nu at præsentere Det’ Kærlighed med ARAKA:

Billeder og videooptagelser er fra en af gruppens øvesessions, samt fra studiet.

Læs mere om ARAKA’s og deres MGP-sang…