Wow!! Den demo-indspilning lyder jo som en hel million!
Efter nogle få, koncentrerede timer var sang, rap, guitar og bas i kassen. Asger, Astrid, Anton, Karla og Rebecca havde fået lov af Svaneke Friskole til at bruge en skoledag i studiet hos James Thomas. De unge mennesker nåede dog alligevel de sidste timer over middag. At være effektiv i studiet har både sine fordele og ulemper…
Under alle omstændigheder fik de én på opleveren denne onsdag formiddag. Det er trods alt ikke hver dag man som skoleelev får lejlighed til at indspille i et studie med en topprofessionel producer. James Thomas har samarbejdet med nogle af de store stjerner og har en lang række hits bag sig.
Og frem får alt, så havde de det sjovt hele vejen igennem. Stemningen var hyggelig og legende, og de gav den allesammen max gas foran mikrofonen.
Nu er demoen så færdig og lyder bare… ja, fantastisk! Ville ønske jeg bare kunne lægge den ud på nettet så alle kan høre den, men det går jo ikke… Når jeg lytter med MGP-ører, vil jeg mene at det her hold unge mennesker med deres catchy og dansevenlige sang har lige så gode chancer for at blive udtaget og gå hele vejen, som så mange andre. Jeg tror på at de kan gøre det!
Her fra er det så bare at øve, øve og øve. Både selve sangen, og så skal de have gang i nogle danse-moves, det er de nemlig også gode til. Og derudover vente. Tilmeldingen til MGP er nemlig først til august…
Og jeg kan ikke lade være med at være bare en lille smule stolt over at have hjulpet dem i gang med sangskrivningen. Det må man godt være, må man ikke?
Tak endnu en gang til DPA (Danske Populær Autorer), som har taget initiativ til dette projekt!
Du kan se flere stemningsbilleder fra dagen i studiet på min Facebook-side: