Songwriter and musician

En vaskeægte sømandsvals

Man kommer ud for lidt af hvert når man  sætter børn i gang med at skrive deres egne sange. De lader sig nemlig ikke begrænse af gængse normer og smagsdommeri. Her er historien om en af de mange sange jeg har hjulpet elever med at skrive i forbindelse med mine sangskriverworkshops under Huskunstnerordningen:

 

Sangen er skrevet af børn i 6. klasse og er med på børnemusikbandet RimRaketten's repertoire. RimRaketten - når seje børn skriver sange. Medvirkende: June Beltoft (voc, guitar m.m.), Thomas Thor (keyboards), Steen Kyed (guitars), Anders Pedersen (trommer)

RimRakettens maskot er den enøjede papegøje fra en sang skrevet af elever i 6. klasse på Nexø Skole

Maritime udtryk og sømandsklichéer

Fra starten var idéen at sangen skulle handle om en gammel søulk. En gruppe på 5 elever fra Nexø Skole på Østbornholm var muligvis inspireret af det havnemiljø de var vokset op i. I hvert fald gik vi i gang med at brainstorme på alle de maritime ord samt klichéer fra sange, film og historier om søfolk vi kunne komme i tanker om. For eksempel…  Læs videre

Lyt med her: Et helt lille musical-hit skrevet af sangskriver-elever og indspillet af professionelle musikere

Som Huskunstner har jeg efterhånden besøgt en hel del forskellige skoler. Nogen af skolerne vender jeg tilbage til år efter år fordi de nærmest har “adopteret” mig til at være et fast, årligt indslag.

 

RimRaketten (Thomas Thor, Steen Kyed, Anders Pedersen, June Beltoft) spiller Zack er en snack

En scene fra en musical skrevet og opført af elever fra Friskolen Østerlars

Tag nu for eksempel Østerlars Friskole. Her har de i mange år haft som tradition at mellemtrinsklasserne skriver og opfører deres helt egen musical. Her er jeg så inde over for at hjælpe dem med sangskrivningen og de unge mennesker er efterhånden blevet ganske rutinerede i at få gode idéer. Så gennem årene er der blevet lavet ganske mange glimrende sange i forskellige stilarter – fra traditionel musical-stil til det mere moderne.

Efterhånden har vi fundet en arbejdsgang der fungerer ret godt: Læs videre

Sådan laver man en sang med klippe-klistre-metoden

Når børn skriver sange, handler de selvfølgelig om de ting som børnene er optaget af i deres dagligdag.

Når jeg er ude på skolerne som Huskunstner, er der nogle emner som har det med at gå igen rundt omkring. Jeg ser ganske ofte, at børnene sange handler om dagligdags ting der rører sig i skolen. Typisk er det emner som venskaber, kærlighed, mobning og sommerferie. Andre sange handler om fritidsinteresser, såsom fodbold eller ridning.

Og så kommer der ind i mellem lige pludselig et emne op, som jeg ikke tidligere har været med til at skrive sang om. Som nu da en Marie, Mads, Camilla og Lea i 4. klasse på Rønne Privatskole fandt på at skrive en sang om at fange Pokémon…

June Beltoft - sangskriver, musiker og huskunstner. Underviser børn og unge i at skrive deres egne sange via Huskunstnerordningen / Statens Kunstfond.<br /> Målgruppe: Folkeskolen, friskoler, privatskoler, efterskoler (mellemtrin og overbygning) samt gymnasier

Klippe-klistre metoden er god at bruge, når man har brug for at skabe overblik og struktur over sine idéer

Læs videre

Når udlændinge skriver sange – på dansk

Der er rigtig meget værdifuld læring i at sætte udenlandske børn til at skrive sange på det sprog, de er i gang med at tilegne sig.

For nylig var jeg på Huskunstner-besøg i en modtage-klasse på en dansk folkeskole. Eleverne var en flok skønne unge mennesker i alderen 11-17, fra så forskellige lande som Syrien, Bulgarien, Thailand og Ukraine. Dem satte jeg i gang med at skrive sange. På dansk, forstås!

June Beltoft, musiker og sangskriver. Workshops i at skrive sange og melodier med børn og unge via Huskunstnerordningen under Statens Kunstfond. www.kunst.dk
Nogle af de seje, unge modtageklasse-elever

Læs videre

5 gode grunde til at skrive sange i skolen

Du er lærer og synes det kunne være mega-fedt at få mig ud til din skole som Huskunstner, så dine elever kan få prøvet kræfter med kunsten at skrive en sang. Du mangler dog lige at få overbevist din skoleleder, bestyrelse eller hvem det nu er som passer pengekassen, om at det er en rigtig god idé (for det er det).

 

En indvending jeg ofte hører er, at det jo er lovlig mange penge at bruge, når det “bare” er noget med musik. Musik er på mange skoler et fag, som desværre er ret nedprioriteret i forhold til både skematimer og økonomi.

Hvilket er både ærgerligt og usmart – fordi…

Der ligger nemlig en masse fantastisk læring i at beskæftige sig med musik, for eksempel via sangskrivning. Læring som dækker mere end det der “bare” handler om musik. Her får du 5 argumenter (ud af mange) for at skolen skulle tage og investere i at få mig på besøg som Huskunstner:

 

Sangskrivning med Huskunstner og musiker June Beltoft

Læs videre

Når børn skriver sange – hvad skriver de så om?

Det, som vi voksne kalder “at tænke ud af boksen”

Når børn og unge skriver sange, får man et herligt indblik i de unge menneskers livlige og frodige fantasi. Som Huskunstner, udsendt af Statens Kunstfond til forskellige skoler, har jeg været med på sidelinjen i skabelsesprocessen af et hav af sange. Og hver eneste gang fascineres jeg af deres evne til at tænke kreativt på den skæve måde.

Musik og Sangskrivning med børn og unge i folkeskolen, friskoler, privatskoler, gymnasier, højskoler, efterskoler. Huskunstnerordningen er faciliteret af Statens Kunstfond

Her er nogle elever i 8. klasse i gang med at skrive en sang til deres årlige julecabaret

Farverige monstre, spøgelser eller helt almindelige mennesker, som kommer ud for skøre ting. Når først der kommer hul igennem, er der næsten ingen grænser for hvor vilde ting børn kan finde på at fabulere om.

Her er for eksempel et uddrag fra en sang om aliens: Læs videre

Sikke en Spil Dansk-fest med seje og skønne unger

I løbet af et par hektiske, men også sjove Spil Dansk-dage nåede RimRaketten Duo både at spille mini-koncerter for børn og barnlige sjæle i Bornholms legetøjsbutikker – og at medvirke i en TV-optagelse hos TV2/Bornholm, hvor vi havde en hel lille fest med Rønne Privatskoles SFO-børn.

 

Så alt i alt har spillemakker Thomas Thor og jeg haft nogle spændende dage med at spille nogle af de herlige sange, som gennem tiden er blevet skrevet af skolebørn i forbindelse med vores arbejde via Huskunstnerordningen og Koda Skolekontakt.

Og, som du kan se på nedenstående TV-udsendelse, så tager børnene godt imod musikken. Så vi glæder os til at komme ud og spille på skoler, institutioner, byfester, børnemusikfestivaler og private arrangementer. Både som duo og med hele bandet. Læs videre

Når seje børn skriver sange – og får dem spillet

RimRaketten er et helt specielt børnemusik-band. Det er nemlig sat i verden for at spille de sange, som bliver skrevet af skolebørn når jeg er ude på skoler via Huskunstnerordningen og når min spille-makker Thomas Thor er ude som Koda Skolekontakt.

 

Gennem årene har vi været med til at skrive rigtig mange gode sange. Og en del af dem er faktisk så gode, at de fortjener at blive hørt af flere end bare de nærmeste skolekammerater og forældrene.

Så i bandet RimRaketten har vi udvalgt og bearbejdet de allerbedste sange og spiller dem for børn og barnlige sjæle, når som helst vi kan slippe af sted med det.

Næste gang er i anledning af Læs videre

Så kom svaret fra MGP!

Efter to ugers venten i ulidelig spænding, fik vi omsider svaret på om ARAKA’s sang var udtaget til MGP’s indledende runder.

 

Fra venstre: Rebecca, Karla, Astrid, Asger og Anton. Bagerst: June Beltoft og James Thomas

ARAKA i studiet. Producer James Thomas + undertegnede fik lov at være med på billedet.

Astrid, Rebecca, Anton, Karla og Asger, som tilsammen kalder sig ARAKA (inspireret af ABBA, der jo brugte forbogstaverne i deres navne til at danne bandnavnet), skrev i starten af året sangen Det’ Kærlighed. Det skete i forbindelse med at jeg besøgte deres klasse på Svaneke Friskole for at sætte dem og deres klassekammerater i gang med at skrive sange med MGP for øje. Læs videre