5 gode grunde til at skrive sange i skolen

Du er lærer og synes det kunne være mega-fedt at få mig ud til din skole som Huskunstner, så dine elever kan få prøvet kræfter med kunsten at skrive en sang. Du mangler dog lige at få overbevist din skoleleder, bestyrelse eller hvem det nu er som passer pengekassen, om at det er en rigtig god idé (for det er det).

 

En indvending jeg ofte hører er, at det jo er lovlig mange penge at bruge, når det “bare” er noget med musik. Musik er på mange skoler et fag, som desværre er ret nedprioriteret i forhold til både skematimer og økonomi.

Hvilket er både ærgerligt og usmart – fordi…

Der ligger nemlig en masse fantastisk læring i at beskæftige sig med musik, for eksempel via sangskrivning. Læring som dækker mere end det der “bare” handler om musik. Her får du 5 argumenter (ud af mange) for at skolen skulle tage og investere i at få mig på besøg som Huskunstner:

 

Sangskrivning med Huskunstner og musiker June Beltoft

Læs videre

Det næste MGP-hit?

Om at skrive sange til MGP…

 

Den mandag morgen var eleverne i 6. klasse på Svaneke Friskole SÅ klar til at gå i gang med at skrive morgendagens MGP-vindersang!

 

3 dage havde jeg til at guide de unge mennesker igennem processen med at skrive en sang helt fra bunden, som indeholder lige netop de kvaliteter som en god MGP-sang er gjort af:

Et catchy omkvæd, en iørefaldende hookline, en god pop-melodi – og en tekst som handler om noget de fleste skolebørn kan genkende.

Først brainstormede vi i plenum: Hvad kan en MGP-sang handle om? Og så gennemgik vi nogle kendte pop-sange og så på hvordan de er skruet sammen – hvad er det der gør sangen til et hit? Læs videre

På TV – Sangskrivning med 10. klasse

I anledning af Spil Dansk Dagen 2014 var mit band og jeg på besøg på Bornholms 10. klasseskole for at skrive en sang med eleverne på skolens Musiklinje.

Fantastisk dag! tak for oplevelsen June & B-Joe 😀 (…) en fantastisk koncert i gav i svaneke, men det blev en seriøst fed sang må jeg indrømme! 😀 (…) og følelsen af at stå på scenen er ubeskrivelig!

 

Disse udsagn kommer fra en glad musiklinje-elev, som skrev til os på Facebook.

Sangen, som de/vi skrev på en formiddag, blev rigtig vellykket. En fin og dybsindig tekst på engelsk, som handler om at komme væk fra en tilstand af triste følelser og bryde igennem den skal, man har gemt sig bag. Sangen hedder Breaking Free.

Samme eftermiddag var eleverne på scenen, hvor de opførte Breaking Free for første gang med deres kammerater på skolen som publikum. På videoen  herunder kan du høre dem synge sangen for første gang… Læs videre

10. klasseskolens sang – her er teksten til Breaking Free

I anledning af Spil Dansk Dagen 2014, var mit band og jeg på besøg på Bornholms 10. klasseskole. Her skrev vi i løbet af formiddagen en helt ny sang sammen med eleverne fra skolens Musiklinje.

Det blev en rigtig fin og dybsindig sang om at slippe fri fra triste tanker og følelser og få det godt igen. Jeg synes teksten blev så vellykket at den fortjener at blive bragt her på siden:

BREAKING FREE
Læs videre

Kreative arbejdsmetoder ved sangskrivning

Orddåsen plejer at gøre lykke blandt eleverne – også selvom der ikke er småkager i den 😉

At skrive sange er et kreativt håndværk. Når ord og melodi skal gå op i en højere enhed, kræver det at der åbnes op for de kreative sluser. Man skal have idéer – men hvordan får man dem…?

Herunder får du et indblik i nogle af de metoder der kan vække elevernes fantasi og kreativitet. Det er det jeg kalder “kreativ opvarmning”. Læs videre

Et musikalsk pift til danskundervisningen – få et Huskunstnerbesøg

SKRIV MUSIKALSK

Udgangspunktet er sangskrivning. Indfaldsvinklen er kreative skriveøvelser og leg med ord. Output’et er sange. I første omgang – for i kølvandet følger fantasi, opfindsomhed og åbenhed samt konkrete inspirations-værktøjer til alle former for skriveopgaver.

Siden 2011 har jeg skrevet sange med eleverne på en række skoler som såkaldt Huskunstner, støttet af Statens Kunstråd.

Ud over at være et godt og brugbart supplement til skolens musikundervisning, er sangskrivning i høj grad også relevant i andre fag – ikke mindst dansk, hvor nogle af de emner, som i forvejen er en del af fagets pensum, lige får et skævt og kreativt twist. I nogle tilfælde det, der skal til for at vække glæden ved at udtrykke sig både mundtligt og skriftligt, også hos elever som ellers kæmper med det faglige.

Tværfaglighed er en oplagt mulighed. Udgangspunktet for mit besøg som Huskunstner kan også være et specifikt emne som klassen arbejder med, måske på tværs af fagene. F.eks. dansk, historie og kristendom eller andre fag. Læs videre