Når seje børn skriver sange – og får dem spillet

RimRaketten er et helt specielt børnemusik-band. Det er nemlig sat i verden for at spille de sange, som bliver skrevet af skolebørn når jeg er ude på skoler via Huskunstnerordningen og når min spille-makker Thomas Thor er ude som Koda Skolekontakt.

 

Gennem årene har vi været med til at skrive rigtig mange gode sange. Og en del af dem er faktisk så gode, at de fortjener at blive hørt af flere end bare de nærmeste skolekammerater og forældrene.

Så i bandet RimRaketten har vi udvalgt og bearbejdet de allerbedste sange og spiller dem for børn og barnlige sjæle, når som helst vi kan slippe af sted med det.

Næste gang er i anledning af Spil Dansk-ugen, hvor duo-versionen af RimRaketten fyrer den af i nogle legetøjsbutikker: Det er Legekæden på Bornholm, som lægger lokaler til musikalsk sjov og spas.

Tid og sted:
Fredag d. 4. november kl. 16 i Legekæden i Rønne
Lørdag d. 5. november kl. 11 i Legekæden i Nexø

Bornholms Tidende har skrevet lidt om arrangementet, som du kan se herunder:

I anledning af Spil Dansk 2016 spiller børnemusik-bandet RimRaketten Duo, som består af June Beltoft (sang, guitar) og Thomas Thor (keyboards) i Legekædens butikker på Bornholm i Rønne og NexøLæs mere om RimRaketten og lyt til nogle af de seje børns sange…

 

About June Beltoft

Songwriter and musician
Bookmark the permalink.

Comments are closed