Det er DET, som gør at alt arbejdet med at skrive fondsansøgninger, “sælge varen”, sende tonsvis af e-mails og følge op på dem, foretage dusinvis af telefonopkald, lægge beskeder, ringe tilbage, modtage tilsagn og afslag, planlægge og lave aftaler, før jeg kan komme i gang med det det egentlig handler om – er alt sliddet værd!
Hvaffornoget “DET”…?!?
Jo, DET, at tage ud og lave sangskrivning med en skoleklasse som er topmotiverede. Hvor deres lærere har forberedt klassen på mit besøg ved at lade dem arbejde med lyrik og digte. Hvor fantasien får frit løb og hvor både tekster og fine melodier strømmer ud af deres unge ærmer. Hvor jeg kommer hjem og stadig, flere dage efter har sjove, finurlige og ikke mindst iørefaldende omkvæd og hooklines på hjernen. Og tænker at jeg lige har mødt nogen unge mennesker som – måske, hvem ved? – bliver en del af den kommende generation af pop-snedkere.
Og DET, at nogle af mine unge sangskriver-elever deler og anbefaler min video på nettet, eller opretter en Facebook-gruppe med det formål at de vil have min musik i radioen, DET kan da kun fremelske en lille tåre i øjenkrogen… Så TAK for det, mine unge venner. Håber vi får lejlighed til at skrive sange sammen igen. Huskunstnerordningen har i hvert fald været så venlige at sponsorere et skoleår mere.
Så indtil da: Keep up the good work!
